4 år?! 😱

I dag har jeg haft min helt igennem fantastiske hest, Sif i 4 år! Det er jo helt vildt at tænke på? 😱
Det føles fuldstændig som igår, at jeg forelskede mig i den der lidt for tykke og lidt for reserverede brogede pony. Men hun smeltede mit hjerte lige på stedet ❤

Det var slet ikke meningen jeg skulle have hest igen, men Sif måtte jeg eje! Hun gjorde noget ved mig, som jeg stadig den dag i dag ikke helt ved hvad er. Hun gør det stadig - hun rør mig. På en helt særlig måde 😍

Sif og jeg har været igennem så mange ting. Derfor har jeg også et meget bedre forhold til hende, end jeg havde til min gamle hest Tritla, på trods af, at jeg havde hende i 6 år. For det første har jeg enten haft Sif hos mig selv eller stående et sted, der krævede at jeg selv at derude hver dag. Sådan havde jeg ikke Tritla. Der kunne godt gå 14 dage mellem jeg så hende.
Det at man ser sin hest hver dag, gør noget godt for relationen og det kan jeg tydeligt mærke.
Sif har en lidt speciel historie. Ikke noget jeg vil komme ind på her, men det betød at der skulle kæmpes med selvstændighed og tillid.
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg flere gange i starten, overvejede at sælge hende tilbage igen, simpelthen fordi jeg var sikker på, at jeg havde taget munden for fuld! Tritla var jo nem og blid - Sif var alt andet end nem! 😫

Det første lange stykke tid efter jeg flyttede hende fra sælger, sadlede jeg hende op og gik rundt i ridehuset med hende. Jeg turde ikke sætte mig op... Hun havde flere gange langt an til at bukke og stejle og vi var mestre i at bakke ridehuset rundt fordi hun nægtede at gå frem.
Heldigvis flyttede den skønneste pige sin hest ud til Sif og vi blev hurtigt veninder. Hun satte både Sif og jeg på plads og straks kom vi i gang med ridningen.

Det gik ikke vildt godt - men det gik.
Jeg har desværre flere gange måttet opgive undervisning på hende, da pengene ikke var der og det har desværre sat vores udvikling i stå af flere omgange. Jeg måtte også lige en tur ned med stress, hvilket kom ret ubelejligt efter hun havde været i tølttræning og skulle vedligeholdes. 😢

Senest oplevede vi en vild og voldsom nedtur i vores forhold, hvor jeg alt for sent fik opdaget en tynd og utilpas Sif, der ikke trivedes der hvor hun var. Prøvede at spørge mig om man føler sig dårlig som hesteejer?! 😢 nøj jeg var ked af det!
Vi fik dog styr på hulden og jeg begyndte at ride igen. Jeg kunne bare ikke kende min hest. Hun var nøjagtig som da jeg købte hende - nervøs, ustyrbar og stresset. 😖
Jeg flyttede hende for 117. gang med håb om at det hele skulle blive bedre.
Og til min store overraskelse, så blev det bedre! 😀

Endelig! 😄❤

Jeg kan nu prale af at have en glad og velfungerende hest, der sågar er begyndt at udvikle sig i ridningen - sammen med mig ❤ det er lidt sent. Men bedre sent end aldrig! Vi lærer så meget nyt for tiden og jeg elsker at komme ud til mit skønne ponydyr, som ikke vil med ind fra fold og som har god huld, pæn pels og skønne blanke brune øjne 😍

Glæder mig til mange flere år med hende ❤❤